Print

Sådan ansøger du om handicapkørsel

Du finder ansøgningen nederst på siden, det kræver NemId.

Har du brug for hjælp til ansøgningen, er du velkommen til at kontakte Visitation til Sundhed og Omsorg på tlf. 8753 6600. alle hverdage kl. 9 - 11 og kl. 13 - 15..

Det er kommunen, der visiterer til ordningen. Opfylder du betingelserne for at komme med i kørselsordningen, sendes der besked til Midttrafik.

Hvad koster det?

Det er Midttrafik, der administrerer ordningen.

Når du er blevet optaget i kørselsordningen får du tildelt 104 ture om året.

Bemærk, at hver tur tæller for én - dvs. at når du skal frem og tilbage er det to ture. Når alle dine ture er brugte, kan du ikke køre med handicapkørsel resten af kalenderåret.

Ved årsskiftet får du automatisk 104 nye ture. Du kan ikke overføre ubrugte ture mellem to kalenderår.

Du skal betale 30 kr. pr. zone, du kører igennem. Når du bestiller en tur, kan du få oplyst, hvor meget du skal betale for turen.