Print

Klippekort - Ekstra hjemmepleje

Du kan få ½ times ekstra hjemmehjælp om ugen, hvis du i forvejen får hjælp, fordi du varigt er helt ude af stand til at klare din personlige pleje på egen hånd.

Hvad kan ekstra hjemmepleje bruges til? 

Den ekstra hjemmepleje skal bidrage til, at du oplever øget livskvalitet og glæde. Derfor er dig, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til.

Det kan enten være til at udvide indsatser, som kommunen i forvejen tilbyder – eller til helt andre indsatser, for eksempel:

  • Særlige praktiske opgaver (f.eks. håndvask af festtøj, borddækning til besøg m.v.)
  • Særlige plejeydelser (f.eks. ekstra bad, make-up)
  • Ledsagelse til indkøb
  • Ledsagelse til visiterede aktiviteter
  • Ledsagelse til kultur- og fritidstilbud
  • Hyggesnak, højtlæsning eller en gåtur

Hvornår kan jeg få ekstra hjemmepleje

Den ekstra hjemmepleje kan bruges med ½ time hver uge, eller du kan spare den op og bruge den mere samlet – det er derfor, vi kalder den Klippekort.

Den ekstra pleje kan bruge på hverdage mellem kl. 07-17. 

​Tal med din hjemmehjælper om, hvad du gerne vil have hjælp til. Så kan du forvente at få hjælpen inden for to uger derefter.

Du kan dog ikke få hjælp til opgaver, som hjemmeplejeren ikke er uddannet til. 

Hjælpen i klippekortordningen er gratis for dig. Du skal selv betale eventuelle transportudgifter, materialer, din egen entrebillet etc.

Hvem udfører hjælpen?

Som udgangspunkt er det den leverandør, du i forvejen har valgt til at udføre din hjemmehjælp, der også leverer den ekstra hjælp.

Kontakt os

Visitation til Sundhed og Omsorg

Tlf. 8753 6600
Man - tirs kl. 9-11
Onsdag lukket