Print

Hjemmesygepleje

Hjemmesygeplejen er for dig, som har behov for sygepleje og som bor eller er på besøg i Syddjurs Kommune.

​Sygeplejen udføres på kommunens fire sygeplejeklinikker og det er kun i særlige tilfælde, hvis du ikke er i stand til at transportere dig, at sygeplejen kan foregå i eget hjem.

Sygeplejen tilbyder bl.a.

  • Kompleks sygepleje ved livstruende, nyopdaget og/eller svær sygdom
  • Hjælp til medicindosering i tilfælde, hvor det ikke er muligt at få dosispakket medicin
  • Sårbehandling
  • Skift og pleje af f.eks. stomi og kateter
  • Psykisk pleje og omsorg
  • Vejledning og rådgivning. F.eks.ved nyopdaget sygdom
  • Pleje til døende

Sygeplejen er gratis og der er sygeplejeartikler i Sygeplejeklinikkerne. Varetages sygeplejen i hjemmet, medbringes relevante sygeplejeartikler af hjemmesygeplejen.
Du skal dog selv medbringe personlige hjælpemidler på bevilling, samt betale for cremer, salve, medicin og doseringsæsker.

Sådan får du sygepleje

Du skal kontakte Sygeplejevisitationen på tlf. 87 53 60 00.

Du kan også henvises via en visitator eller din egen læge, men det er ikke nødvendigt at være henvist af egen læge eller sygehus for at få sygepleje.

Hvis du i forvejen har hjemmehjælp har det ingen betydning for sygeplejen, hvilken leverandør af hjemmehjælp du har. Du kan modtage hjemmehjælp af privat leverandør og samtidig modtage sygepleje.

Du har ikke mulighed for at vælge sygepleje fra private leverandører.

Kontakt os

Sygeplejevisitationen

Tlf. 87 53 60 00

Telefontid:

Alle hverdage 08.00-20.00