Hjælpemidler til egen bolig og transport

Du kan ansøge om et hjælpemiddel til dit hjem eller transport, hvis du har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og hvis det er en væsentlig lettelse i din dagligdag.

Kommunen vurderer om betingelserne for at få et hjælpemiddel er opfyldt og yder i så fald hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Du skal være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke kan få dækket udgiften til et hjælpemiddel, hvis det er anskaffet eller opført før bevillingen foreligger.

Genbrugshjælpemidler

Er som oftest brugte og bevilges som udlån. Dvs. du kan låne hjælpemidlet så længe, du har brug for det, og at det skal returneres efter endt brug. Det kan fx være kørestol, rollator, toiletforhøjer m.m.

Forbrugsgoder

Er produkter som forhandles bredt til den almindelige befolkning, men som ikke indgår i sædvanligt indbo. Det kan fx være el-scootere, el-cykler, m.m.

Som hovedregel skal du selv betale 50 % af udgifterne til forbrugsgodet, og det tilhører derefter dig.

Du kan kun søge om om støtte til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode. 

Kontakt os

Vedr. personlige kropsbårende hjælpemidler:
Team kropsbårne hjælpemidler
Tlf. 87 53 58 59 
mandag-fredag 
8.30-12.00
Onsdag lukket

Vedr. andre hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer:
Hjælpemiddelteamet
Tlf. 87 53 57 40 
mandag-fredag 
8.30-12.00
Onsdag lukket