Ældreboliger i Syddjurs Kommune

Sådan søger du om ældrebolig

Enhver har ret til at søge en bolig. Du skal søge digitalt om en bolig. Se hvordan herunder.

Efter du har indsendt din ansøgning tager visitationen kontakt til dig og vil i mange tilfælde aftale et besøg.Dernæst sendes din boligsag til udvalget for boligvisitation, som træffer afgørelsen.

Kriterier til vurdering af behov for ældre og handicapboliger:

  • Pladsforholdene i dit eget hjem giver problemer i det daglige
  • Du har behov for boliger uden trapper
  • Du er gangbesværet i væsentlig grad
  • Du bliver bedre i stand til at klare dig selv ved at flytte til en ældrebolig
  • ​Flytning til en ældrebolig vil øge din tryghed gennem et tættere nærmiljø

Følgende kriterier er ikke tilstrækkelig begrundelse til at komme i betragtning:

  • For stort eller dyrt hus, salg af hus
  • Vedligeholdelse af udenomsarealer eller have
  • Alder

Udvalget for boligvisitation mødes hver 14. dag og din samlede sagsbehandlingstid vil normalt være højst 2 måneder fra vi modtager din ansøgning, til du har en afgørelse.

Perioden på venteliste er varierende og efter behov.

Ældrebolig i en anden kommune

Ønsker du en ældrebolig i en anden kommune, skal du først godkendes i Syddjurs Kommune (samme kriterier og procedure som ovenfor). Afgørelsen og relevante sagsakter sendes direkte videre til den ønskede kommune. Den ønskede kommune vurderer på ny din sag efter deres kriterier og sender dig afgørelsen.

Du har ret til at få din ægtefælle, samlever eller registrerede partner med i din ansøgte bolig. Efterlevende har ret til at blive boende.